Træspinat (Chenopodium giganteum)

Frø 28

Enårig spinat, der bliver mandshøj med fine lyserøde farver i topskuddet. Let at have i flerårige kulturer.

En af gåsefødderne og derfor tæt beslægtet med spinat. Ja, vi kalder den her slags grøntsager for “spinat i bred forstand”, simpelthen. Og det var også hvad spinat betød før i tiden. Grønne, milde blade med mange mineraler (så man næsten kan smage det), der er velegnede at tilberede. Andre afgrøder i samme kategori er fx blodmælde, stolthenrik og spinatranke.

Spirer hurtigt, vokser hurtigt, sætter så en masse frø, som man kan gå og drysse lidt hist og pist hvor der er en bar plet. Med lidt god vilje kan den godt få sit eget liv, ved at selvså der hvor der er plads, og blive et pålideligt indslag i haven.

Kategori: selvsående enårige, spinat
Top