potte 45,-
frø 28,-
Flerårig spinatplante. Bør være på din top 5 af flerårige grøntsager.
Stolthenrik er en gedigen og pålidelig, flerårig grøntsag. Den kan blive meget gammel, så samme plante kommer tilbage igen og igen og igen. Den giver stort udbytte hvert år og rammes stort set ikke sygdomme. Og så kan flere dele af planten bruges som afgrøder. Den vigtigste forskel mellem den stolte henrikspinat og den babyspinat (som det jo hedder det vi spiser i dag), er at stolthenrik skal tilberedes. Tidligere var den meget dyrket i haverne og blev engang kaldt smørskræppe, måske fordi den går sig godt smørstegt, hvilket den gør. Vi synes det er tid til at den får en renæssance.
Dyrkning. Letdyrket i både sol og en del skygge. Bedst i næringsrig jord Placér med 20-30 cm afstand for god bunddækning efter nogle år. Stolthenrik er så brugbar at man udmærket kan etablere permanente bestande, dvs. bede med et antal planter, der så kommer igen år efter år.
Vi har held med at samplante den i en matrix med skovjordbær (der fylder hullerne) og babingtons porreløg (der kommer tidligt på i sæsonen og siden stikker op hist og pist).
Her er alle de ting du kan bruge fra planten:
- Bladene er den primære afgrøde. De skal varmetilberedes og bruges som spinat i alle de mange retter den indgår.
- Tidlige forårsskud kan bundtes sammen og tilberedes som asparges.
- Blomsterknopper er lidt af en opgave at høste i større mængder, men anses for at være en gourmetspise og kan fx smørsauteres som bittesmå broccolli.
- Stænglerne er bedst først på sæsonen, hvor de er mindre fiberholdige.
- Frøene kan bruges som quinoa (som Stolthenrik er i familie med) eller stødes og blandes med mel til brødblandinger. Læg i vand natten over for at vaske eventuelle saponiner ud.
Taksonomi. Planten var indtil for nylig placeret i Gåsefods-slægten (Chenopodium) sammen med bl.a. Quinoa (C. quinoa). De fleste dyrkere i Danmark kalder den da også for “Stolthenriks Gåsefod”. Genetiske analyser har dog vist at den er tættere på spinatslægten (Spinacia) og sammen med nogle andre planter er den placeret i den nu selvstændige slægt Blitum, der endnu ikke har noget dansk navn. Vi kalder den derfor bare Stolthenrik – kort og godt som tyskernes Guter Heinrich. Uanset er både gåsefødderne og Blitum i godt selskab i Amarant-familien, der udover spinaterne indeholder mange andre velsmagende planter så som bederne (Beta) og mælderne (Atriplex).