Kan man bruge “ekstrakt” fra pil til at få bedre roddannelse på sine stiklinger? Nogle gange kaldet pilevand eller på engelsk willow water. Det korte svar: Det virker ikke.
Hortonomen C.E. Hess introducerede idéen første gang i 1950’erne og den er siden blevet spredt vind omkring, især af folk der dyrker roser.
Man klipper friske grene af pil i små stykker, hælder kogende vand på og lader det trække i et døgns tid. Hypotetisk set skulle man så få en opløsning. Et slags naturligt roddannerhormon. Ens stiklinger dyppes i ekstraktet eller står flere timer før de stikkes.
Teorien bygger ofte på at pil er hurtigtvoksende, og man ved at lægge dem i blød kan trække noget af den voksekraft ud af dem. Grunden til at pil vokser så hurtigt ved vi i dag er fordi den selv fikserer kvælstof.
Auxiner og salicylsyre er ikke vandopløselige
Roddannerhormonet man sigter efter kaldes auxin. Auxinerne fra pil ville ikke kunne hjælpe på rodslåning, da de ikke er vandopløselige og derfor ikke bliver trukket ud ved at lægge pilegrene i blød.
En alternativ påstand er så at det skulle være salicylsyren, som findes i piletræers bark og som også bruges til acetylsalicylsyre som hovedpinepiller. Nogle går endda hele vejen og laver en opløsning på hovedpinepiller, som de så dypper deres stiklinger i!
Ingen evidens for at det skulle virke og salicylsyre er heller ikke særlig vandopløseligt.
Når påstanden er blevet videnskabeligt efterprøvet, kan man ikke rigtig vise nogen effekt. Resultaterne er endnu værre når de er hjemmelavede.
Det der gør en forskel
Hvad gør man så i stedet for at bruge pil? Man orienterer sig efter de ting, der gør en forskel: Temperatur, fugt og stiklingetype.
Alle stiklinger skal være i et fugtigt miljø for at sætte rødder. Hvis de har blade på, skal luften omkring dem også være fugtig. De fleste planter har en optimal temperatur, hvor de slår rod. Nogle planter er svære at tage stiklinger fra, fordi de kræver høje temperaturer og uden kunstig bundvarme i ens stikkebed betyder det som regel at man tager stiklingen på et tidspunkt af året, hvor stiklingen har blade på og derfor hurtigt udtørrer uden rødder. Det gør også en forskel om man tager vedagtige stiklinger (vinterstiklinger), urteagtige stiklinger tidligt på sæsonen eller halvmodne stiklinger (typisk om sommeren, når veddet begynder at afmodne). Hver art er lidt forskellig og hvis det ikke virker, når man prøver sig frem, må man lære plantens stiklingeformering lidt bedre at kende.
For kilder og mere info om myten foroven, læs ph.d. i hortonomi, Jeff Gilman: The truth about garden remedies, s. 97.
For en god bog om stiklingeformering, se fx Planteformering af Allan Toogood eller Planteskolebogen af Brander, Eriksen og Thejsen