Frø 28
Mucilagene blade og spiselige blomster som hos moskuskatost. En mere afdæmpet og elegant form sammenlignet med almindelig stokrose.
En af de helt klassiske planter fra landbohaven, der er røget ud mange steder fordi planteskolerne ikke gider sælge dem. I sit første år er lægestokrose en kortvokset roset, som ikke ser ud af så meget. På andetåret bliver den så høj og blomstrer villigt, men er svær at have stående i potte i havecenteret. Det er derfor tendensen går mod at alle haveplanter skal være små, dværgagtige, når de blomstrer. Så kan de udstilles nemt i en potte i havecenteret og kunderne køber det, der blomstrer på salgstidspunktet. Så ryger lægestokrose sig en tur. Det er sgu da lidt kedeligt.
En super gammel lægeplante fra vores egne: Harpestræng-afskrifter fra omkring 1300 nævner fx anvendelser af den og ifølge Sturtevant blev den dyrket af Karl den Store. En antik ægyptisk form for slik blev lavet på roden – den oprindelige form for det vi kalder skumfiduser i dag. Roden indeholder 37% stivelse og 11% mucilagen, 11% pektin og kan faktisk bruges som erstatning for æggehvide, fx til meringue. Hvad siger de nye grønne madhåndværkere – kunne man lave en ny type aqua faba på gode gamle lægestokrose?
Hører hjemme i Euroasien og Nordafrika. Den relativt sjældne Ildtæge (Pyrrhocoris apterus) har den som levested – desuden på Salatlind (Tilia cordata) og katost. Bliver op til 1,5 til 2 meter høj med blomsterstand.
Letdyrket. Trives i fuld sol til halvskygge og kan dyrkes i de fleste jorde. Lidt løsere jord gør det lettere at høste rødder, hvis man er nysgerrig. Bunddækker en smule, men dårligt alene. Skal gerne have noget lavere vokset under sig.
I gamle dage også kendt som stangrose i Jylland og på Bornholm.