Når folk tænker på havearbejde, dukker der ofte billeder af at rode, grave og vende jorden op på nethinden. Viden indenfor især jordvidenskab og mykologi de sidste årtier tyder kraftigt på at vi burde stræbe efter at forstyrre jorden så lidt som muligt.
Tørken i sommeren 2018 gjorde denne nye viden endnu mere relevant og hver tørke der er kommet efterfølgende viser det samme. Gravefri jord har bl.a. to fordele. For det første holder jorden bedre på vandet. For det andet er det kun via en omlægning til mere gravefri jord at global opvarmning ikke bare kan bremses men rulles tilbage.
Da vi startede planteskolen for omkring ti år siden var det især for at afsøge afgrøder der ville kunne dyrkes i gravefrie haver og marker. Det ville have hjulpet os alle enormt meget at forstå disse ting for årtier tilbage. Det er ikke for sent at få bedre jordforbindelse og det næstbedste tidspunkt at sætte os ind i det er nu.
Hvorfor skal man grave så lidt som muligt i haven? For ikke at forstyrre svampene.
Symbiotiske svampe
Hvis du går en tur ud i skoven og vender på en gammel stub eller roder lidt i muldjorden, har du sikkert allerede set dem. Lange, hvide tråde der er for tynde til at være rødder, men som ikke desto mindre er intimt forbundet med planterødderne i jorden. Det er hyferne fra svampe kaldet ektomykorrhiza (ekto, ‘uden på’, myko, ‘svamp’, rhiza, ‘rødder’).
Da man først opdagede dette symbiotiske forhold mellem planter og svampe troede man at det var et særtilfælde, men nu ved vi at det snarere er reglen end undtagelsen, at planter er forbundet til en mykorrhiza-svamp. Det gælder især flerårige planter.
Fordele
Der er en række fordele ved det symbiotiske forhold med mykorrhizasvampe.
- Mykorrhizasvampe lægger sig som en fin hinde omkring plantens rødder og breder sig ud i de små åbninger og porer i jorden, som planterødderne ikke selv kan nå. En slags mikroskopisk minedrift efter ellers utilgængelige mineraler, næringsstoffer og vand, som svampen sender videre til planten. Svampen udvider simpelthen plantens evne til at optage hvad den har brug for. I tilgift får svampen så kulhydrater fra planten.
- Svampene kan have flere værter og planterne har også tit flere svampe tilnyttet, så mykorrhizasvampene udgør en transportforbindelse mellem planterne: De kan fx sende næringsstoffer fra visse planter til andre planter der har mere behov for dem.
- Mykorrhizasvampene øger desuden jordens stabilitet ved at lime jordpartiklerne sammen, øger komposteringen af organisk materialer og sænker ph-værdien i rhizosfæren (zonen omkring planterødderne). Resultatet er at vand og næringsstoffer kan flyttes frem og tilbage i jorden langt bedre.
- En af de primære mangler i næringsfattige eller basiske haver er fosfat, som er svært at optage for planters rødder, men som mykorrhiza kan fremme optagelsen af. Desuden øges plantens overlevelses- og etableringsevne; blad-, rod- og skudvækst; produktion af frugt og nødder, bedre optagelse af næringsstoffer i jorden, øget kvælstoffiksering hos de planter der kan dette, samt bedre modstandsdygtighed overfor parasitter og sygdomme.
Fik vi sagt, at mykorrhiza øger planters evne til at indoptage vand?
Alle havedyrkere vil have gavn af mykorrhiza i jorden. Den gode nyhed er at mange haver formentlig allerede har dem: de er nemlig naturligt forekommende.
Den dårlige nyhed er, at de forsvinder så snart vi vender og graver i jorden.
En køkkenhave der vendes eller mark der pløjes hvert forår indeholder nul mykorrhiza. Ekstreme vejrfænomener som sommertørken i 2018 har afsløret hvor skrøbelig denne gravning og pløjning har gjort vores jorde.
En af de få undtagelser fra den dårlige høst i tørken var den danske druehøst. Hvorfor? Bl.a. fordi vi her har at gøre med flerårige afgrøder: planter med større rodsystemer, der kan udnytte det lille nedbør der findes eller kan tilgå dybere vandmagasiner i jorden. Og som uden tvivl har gavn af de symbiotiske mykorrhiza som kan vinde indpas fordi jorden ikke vendes og pløjes.
Myte: Skal man købe mykorrhiza? (Nej)
Hvordan kan man så sørge for at få mykorrhiza i sin jord? Svaret er simpelthen: Lad være med at vende og grave i jorden. Så kommer de helt af sig selv.
Visse kunne måske finde på at tilføre sin jord eller kompost mykorrhizasporer, for at fremme dette symbiotiske forhold. De senere år forsøger en række virksomheder da også at markedsføre sådanne jordforbedringsprodukter så som Bio Plante Aktivator / Mycoplant eller Chaos Fungorum.
Nogle planteskoler prakker deres kunden den slags produkter på og ridder dermed på en bølge af fascination over svampene. Men vores viden om mykorrhiza fortæller os, at det i bedste fald er spild af penge og energi at tilføre det til jorden. Produkterne er lidt noget humbug, sorry!
Plantefysiolog Linda Chalker-Scott siger:
Sund jord indeholder naturligt store mængder mykorrhiza-sporer, der automatisk aktiveres når der er de rigtige fugtighedsforhold og planterødder tilstede, som af sig selv sender signaler til at indgå symbiose.
Hvordan vi ruller global opvarmning tilbage
De seneste år er en ny teori ved at vinde frem, der peger på en afgørende rolle som mykorrhiza spiller i at lagre atmosfærisk kulstof i jorden. Det betyder, at en væsentlig del af de drivhusgasser som planter indleder fra atmosfæren kan bindes og holdes nede i jorden takket være de symbiotiske svampe.
De sidste mange årtiers miljøbevægelse har nærmest udelukkende koncentreret sig om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det er den øgede udledning der forårsager global opvarmning og den tørke, oversvømmelser og skovbrande vi ser i dag. Lige så vigtigt er det at fokusere på indledningen af drivhusgasser, dvs. binde de drivhusgasser, som allerede er oppe i atmosfæren, i jord eller planter.
Den eneste måde man praktisk kan indlede CO2 på er via planter. Fotosyntese består som bekendt i at omdanne atmosfærisk CO2 til kulstof (C), som er en af byggestenene i al plantemateriale, samt ilt (O), som dyr og andre levende væsner så har gavn af.
Jo mere mykorrhiza der er i jorden, desto bedre indleder planterne atmosfærisk CO2 og gemmer det i jorden.
Hver gang vi vender og graver i jorden, slipper der drivhusgasser op i atmosfæren.
Jo dybere og permanente planterødder vi kan fremdyrke, desto mere kulstof kan vi lagre i jorden. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi lader være med at forstyrre jorden. Vi anbefaler derfor en måde at dyrke have på, der bygger på en etablingsfase, hvor der graves en lille smule, og en vedligeholdelsesfase, hvor der stort set ikke rodes i jorden.
Flerårige afgrøder gør det muligt at have en gravefri dyrkningsflade. Vi tror at det har en vigtig rolle at spille i vores fødevaresystems fremtid.