

Et lille træ på 2-4 meter der næsten får busket udseende naturligt, men som sagtens kan
stammes op.

En god gemmefrugt der kan ligge og dufte på spisebordet over vinteren så der kommer hel barok stemning derhjemme.
90-130cm, 350 kr
140-220cm, 550 kr
Næsten lige så aromatiske som rosenkvæde men større frugter, færre kerner og bliver et smukt, lille træ på max 2-4 meter.
Her til lands kender vi mest til de søde anvendelser af kvæde og de er også fortrinlige til marmelade pga deres pektinindhold. Kvæde var derfor også meget anvendt tidligere, men forsvandt fra mange haver efter indførelsen af gelatine i 1890’erne. I mellemøsten bruger man stadig kvæde i stor stil med Tyrkiet som den helt store producent og desuden er frugten at finde i det salte køkken (vi må snart tage ved lære og bruge noget mere frugt i kødgryderne), i Armenien især parret med lam fx.
Dyrkning. Ikke så vanskelig, så længe jorden ikke er våd om vinteren. Mange andre frugttræer podes på kvædestammer, fordi de netop tolererer mange jorde og er relativt korte i vækst. Bliver bedst på en lun plads.
Rea’s Mammoth
Enorm stor, lyst gul selektion af portugisisk pærekvæde. Fremavlet af Joseph Rea i New York i 1870’erne. Bliver op til 5-6 meter høj og 4-6 meter efter 10-20 år.
Fuglebjerggård
Kommer fra et træ der står hos vores kollega Camilla Plum i Fuglebjerggårds gamle have og er formentlig omkring 100 år gammelt, så meget sundt og robust.
Myagkoplodnaya
Russisk sort, formentlig den bedste ud af få sorter der kan spises rå, store frugter op til 450g. Egner sig ikke til opbevaring.
Bereczki
Ungarsk sort, modner slut oktober i Danmark og kan opbevares 6 uger til jul, store frugter op til 250g, ret saftige, sødt syrlige med gult kød, bliver rødligt efter kogning. Egnet til tilberedning og syltetøj. Relativt kraftigvoksende.
Holgers æblekvæde
Vi ved ikke særlig meget om denne kvæde. Gør du? Skriv til os!
Cydora
Ny sort fra Dr. Jacob i Geisenheim og klimatisk robust, meget tolerant for ildsot og meldug samt vildlingssvamp. Intens aroma og modner midt oktober. Middelkraftig vækst og busket, tidlig i bæring, jævnlig og over gns produktion. Kaldes også ‘Cydora Robusta’

