Humle (Humulus lupulus)

På markedet syd på i Europa kan man undertiden finde humleskud til svimlende priser.
Her kravler humle op ad robinietræer i det vestlige Slovakiet

85,-

Langlivet flerårig grøntsag med massevis af lækre forårsskud til læhegnet eller det vilde hjørne i haven.

En af de hurtigste lianer i vores klima, der kan vokse 2-6 meter på en sæson. Langlivet flerårig grøntsag der kan blive op til 20 år gammel eller mere.

De unge skud har været brugt som grøntsag i Europa siden antikken og kan undertiden findes på markeder til meget høje kilopriser. Med en etableret humleplante kan man høste massevis af skud om foråret. De første skud er tykkest og bedst, men man kan i princippet fortsætte hen ad sæsonen med topskud og sideskud som blot er lidt tyndere. De smager stadig godt. Bedst lynhurtigt tilberedt.

Dyrkning. Tilknyttet næringsrige, fugtige skovkanter, så tolererer noget skygge og når man dyrker for skud kan man faktisk slippe afsted med en hel del skygge. De skal have noget at kravle på: opad træer i et læhegn eller et stativ fx.

Vil du have andre skudgrøntsager der trives med noget skygge? Prøv at checke hosta og spinatranke ud.

Kategori: Flerårig grøntsag, hjemmehørende
Top