

Plante 65
Frø 28
Langlivet staudelian med spiselig rodfrugt. Letdyrket og smuk. Kåret til årets flerårige grøntsag af svenske plantenørder.
Knolden er en delikatesse, omend ret små – og det tager 2 til 3 år for dem at få en rimelig størrelse, op til 5 cm lange. Første år er de brunrøde, men bliver så næsten sorte, hvilket gør det lidt svært at finde dem i jorden. Sød og stivelsesholdig, delikat når bagt og mild nøddeagtig aroma hen ad sødkartoffel eller spisekastanje. Kan også spises rå.
Knold-fladbælg hører hjemme i Eurasien og blev formentlig dyrket allerede på 1600-tallet. Foretrækker kalkholdig, fugtig, leret jord men findes også på mere stenet grund. Fuld sol til halvskygge. Trives fint i stor potte. Let at formere fra knoldene.
Nemme at samplante med robuste partnere. De vokser op og bliver store planter på ca 1,5 meter, der kan kravle på andre ting.
Fikserer kvælstof, så de kan gøde sine omgivelser.
Knolden indeholder ikke de giftige aminosyrer, der ellers findes i nogle frø af Lathyrus. (P.S. De gode gamle grønne ærter er for nylig bestemt til også at være Lathyrus, så det er samme slægt). Overvintrer godt i jorden, men kan også opbevares som andre rodfrugter.
Blade og skud spises i Tyrkiet.