Blomstringen er stor og ligner hinanden meget på begge arter. Her er det fra Staphylea colchica.
Den europæiske almindelige blærenød (S. pinnata) bliver en opret busk på 4-5 meter efter 10 år. Den georgiske art (S. colchica) har en lignende vækstform – nogle gange meget opret, nogle gange mere bred.
Jonjoli (fermenterede blærenødblomster) som det serveres i Georgien.
Skuddene om foråret smager ligesom blomsterne mildt grøntsagsagtigt – det tætteste vi kan komme på det er bouillon.
30-60 cm, 180,-
Blandt vores top fem flerårige grøntsager findes blærenød. En busk med overflod af spiselige blomster og forårsskud med en let smag af grøntsagsbouillon.
Bliver en relativt stor busk på op til 4-5 meter på 10 år, som regel ret opretvoksende og smal i det.
Anvendelse. I Georgien er det almindeligt at servere mælkesyregærede blomsterknopper af blærenød med rå løg og olie om foråret. Fra 25 buske i baghaven kan Nazy’s Guest House i Georgien fx høste 30 kg blomster hvert år. De vaskes i koldt vand, tørres let, saltes og presses sammen i en beholder et køligt sted for at fermentere 4 uger og kan så spises. Smagen er syrlig, grøntsagsagtig og floral og blomsterne har et dejligt bid. Traditionelt serveret med majsbrød og ost.
Man kan undertiden høre blærenød omtalt som “Nordens pistachie”. Muligvis lidt frisk markedsføring, der bygger på, at nødden inde i skallen er grønlig ligesom pistachie. Vi synes ikke smagen overhovedet minder om det. De steder i verden, hvor man spiser blærenød, som Georgien, bruger de slet ikke nødderne og spiser bare de lækre blomster.
Slægten Staphylea indeholder et antal arter, der kan dyrkes på lignende måde. De befinder sig i sin egen familie (Staphyleaceae) og har derfor ikke arvet mange af de sygdomme der rammer andre frugt- og nøddetræer. Vores blærenødder har efter 10 år haft nul problemer.
Dyrkning. Fugtigt og veldrænet og trives i halvskygge endda i fuld skygge. Kan ikke lide for tørre forhold. Langsomtvoksende planter, så der går en del tid inden de når deres fulde højde. Tåler desuden fint beskæring, så kan godt holdes i mindre haver. Sætter blomster på andetårs-skud, så skær ikke ned hvert år. De unge frøplanter er ret sarte og bør beskyttes første vinter. Alle arterne er skyggetræer, der vokser i underskoven og i skovbrynet. De er derfor meget velegnede til skovhaver og andre haver i 3D. Blomsterne er samlet i endestillede klaser og bliver senere til oppustede kapsler (eller blærer, deraf navnet) med et til to frø i hver.
Vi har to arter til salg.
Europæisk blærenød (Staphylea pinnata)
Hjemmehørende i Eurasien fra Frankrig i vest til Anatolien i øst, men et sælsyn i Europa i dag. Blomstrer sidst i maj og lidt ind i juni. Trives i fugtig jord og sol til halvskygge. Tolererer mange jorde, så længe de ikke er for tørre. Hårdfør til -20°C.
Jonjoli (Staphylea colchica)
Georgisk blærenød. Den mest hårdføre art i slægten og ville uden problemer kunne vokse længere nordpå. Bliver 2-3 meter høj efter 10 år og vokser godt især i veldrænede og halvskyggede placeringer. Stammer fra Kaukasus og har sit navn efter kongeriget Kolchis i hvad der i dag er det vestlige Georgien. Kaldes jonjoli på georgisk.