Takkeklap (Bunias orientalis)

Blomsterhovederne på takkeklap er små, men sættes i store mængder, så der er nok at høste af.
Det er især de unge, grønne blomsterknopper der spises på Takkeklap. Foto: Eric Toensmeier
Letdyrket og når den er etableret, holder den stand selv mod græs og skvalderkål.

potte 65
frø 28

Gulgrønne blomsterhoveder med nødde- og karseagtig smag er et godt flerårigt bud på en mini-brocolli.

Meget langlivet, robust og letdyrket afgrøde. De gulgrønne blomsterhoveder, der ligner små brocollini har en nøddeagtig, kraftig sennepssmag ikke helt ulig hvad italienerne kalder rapini (rapsknop på dansk). Buketten er lille, men en etableret takkeklap kan producere store mængder af disse buketter på samme plante.

Den primære afgrøde er blomsterknopperne, men hele planten kan i princippet spises. Unge blade og skud kan med fordel blancheres kort. I rå form har de en heftig, pebret karsesmag der skal tøjles med fedt og salt og blandes med andre ingredienser. Hvis man jævnligt fjerner gamle blade og blomsterstande, kan man høste hele sæsonen fra maj til oktober. I Rusland rives og syltes roden som peberrod, mens stænglerne puréres med havesyre. Dette er en plante der med lidt kendskab ville kunne gøre et indtog i køkkenerne, på samme måde som rucola efter en masse tøven nu er at finde på alle grøntsagshylderne.

Dyrkning. Langlivet, meget robuste og udvider sig langsomt som en klump. Planten beholder ofte en rosette af blade over vinteren. Plant 45 cm fra hinanden for god bunddækning. Fuldt udviklet bliver det en ret stor plante på en halv meter til en hel meter, hvis man tager blomsterstanden med. En enkelt plante eller to er derfor som regel rigeligt.

Det fulde navn er Orientalsk Takkeklap og på engelsk kaldes den Turkish Rocket (efter den rucola-agtige smag).

KATEGORI: FLERÅRIG GRØNTSAG