50-75 cm, 280,-
80-130 cm, 450,-
Rønnebærene er slet ikke så sure, hvis man vælger de rette sorter med højere sukkerindhold og delvist ophav fra bl.a. pære, aronia og mispel.
Rønnetræer er ikke det første folk kommer på, når der skal anlægges en frugtlund. De almindelige former af Alm Røn (S. aucuparia), Storfrugtet Røn (S. domestica), Bredbladet Røn (S. latifolia), Pyrenæisk Røn (S. mougeotti) og Tarmvrid-Røn (S. torminalis) er da heller ikke noget at skrive hjem om. Der findes over 250 andre rønnearter, hvoraf mange af dem heller ikke smager særlig godt, så vidt vi ved. Generelt betragtet, må man sige, at der findes bedre afgrøder end røn at dyrke.
Men så findes der hvad svenskerne kalder Sødrøn som er forskellige selektioner af Sorbus aucuparia var. edulis samt krydsninger med andre frugttræer i rosenfamilien, fx æble, pære, havtorn, tjørn, aronia og mispel. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte Ivan Mitschurin i Rusland at krydse røn med disse nærtbeslægtede planter og den samlede betegnelse for dem og naturligt forekommende rønnetræer med højt sukkerindhold er altså sødrøn.
Husk i øvrigt at der er en morale til fablen om rønnebærene og ræven, der synes de var sure, fordi den ikke kunne nå dem. De fleste husker bare, hvad ræven sagde, og glemmer moralen. Vi taler ondt om de ting, vi alligevel ikke kan nå. Og i øvrigt er almindelige rønnebær ikke sure, de er bitre. Sødrøn har en bedre bitter-sødme balance.
Fra havens perspektiv kunne der næsten ikke være nogen lettere dyrket frugt. Alle typer jord, selv tunge lerjorde går an, og det er en af de store fortrin med disse frugttræer. Tolererer en del skygge, men bedste frugtbæring kræver god sol.
Smagen af sødrøn er bittersød og kan ofte minde om æble og appelsinskal. Der er stor variation i frugterne pga de mange forskellige krydsninger. Høstes helst efter første nattefrost eller en nat i fryseren, hvilket gør dem endnu mindre bitre og mere søde. Sødrøn er faktisk gode nok til at spises rå i mindre mængder, men rønnebær er bedst brugt tilberedt og sådan har det altid været: prøv at brug dem i madlavningen med fede retter, fx som man gør med æbler i æbleflæsk, eller vær helt klassisk og kør dem til marmelader eller gelé.
I år er der begrænset udbud og man kan derfor ikke garanteres at få specifikke sorter. Pt. må I være lidt opsatte på frugteventyr. Alle træerne er podet på vildstamme af Alm. Røn (Sorbus aucuparia). Sorterne er:
Dessertnaja
Kryds af Mispel (Mespilus) med rønaroniaen ’Likjornaja’ , der igen er et kryds mellem Alm. Røn og Sortfrugtet Aronia (A. melanocarpa), så en masse forskellige gener i den.
Bliver ret lille, kun 1,5-2,5 m høj og kommer i bæring efter 3-4 år.
Mellemstore mørkerøde bær der modner tidligt og er meget søde med 10-11% sukkerindhold med en aroma, der ikke overskygges af røn. Forædlet af Mitchurin. Kaldes også × Sorbaronia fallax ’Mitschurinskaja Dessertnaja’ og ’Dězertnaja’.
Granatnaja
Kirsebærstore, mørkerøde bær, sursøde med smag af æble og bark, kommer i bæring efter 3-4 år og modner sent september til tidligt i oktober. Højtydende og giver ca. 15 kg per træ.
Intergenerisk kryds mellem Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) og Sibirisk tjørn (Crataegus sanguinea), 3-4 m høj. Det taksonomiske navn er Crataegosorbus miczurinii. Kaldes også ’Ivan’s Belle’, men ikke at forveksle med ’Ivan’s Beauty’. Det botaniske navn er til ære for Mitchurin, som lavede krydset i 1925.
Krasnaja Krupnaja
Op til 2 cm store, søde frugter i store klaser og som modner slut august. Bliver lidt mindre end alm røn, ca. 5-6 meter høj.
Nevezhinskaja
Store, orange frugter med op til 9% sukkerindhold. Skal have været fundet af en russisk fårehyrde omkring byen Nevezhino og anses i dag for at være en truet afgrøde ifølge Slow Food Foundation. Bliver op til 6 m høj og 4 meter bred med opret søjleagtig form. Kaldes undertiden Nevezhinskaja Oranzkevaja.
Rosina
Syrlige, men næsten bitterfrie, ærtestore og aromatiske frugter med 9% sukkerindhold. Velegnet til syltetøj og frugtlæder. Udvalgt i DDR 1946 fra 75 vildtsamlede Sorbus aucuparia med højt sukkerindhold og kom på markedet 1954. Meget slankt træ der bliver op til 8-10 m høj og 2-4 m bred, med årlig tilvækst på 30-50 cm. Et 4-5 meter højt eksemplar kan ses ved Avnbøg-alléen på Bispebjerg Kirkegård. Gode i første halvdel af september og begynder at blive dårlige i anden halvdel af september (2019).
Zoltaja
Pærerøn fra Polen, men bliver typisk kun op til 4-5 meter høj. Bær er meget små, orange-røde, friske og saftige, kun en lille smule sammensnerpende, skallen har en god mundfølelse (noget tyggemodstand), der er rønnearoma, ikke så meget bitterhed bare en smule. Minder ikke om pære, snarere bittersyrligt æble. Vores svenske kollega synes der er noget kumquat (Citrus japonica) over den.