65,-
Mjødurt er en gammel, hjemmehørende krydderurt der kan bruges til at smagssætte især te, mjød, snaps og vin men dens sødme går også godt til fx syltetøj og frugtgrød, balancere syrlige retter og eddiker. Især blomsterne er aromatiske, men også blade og rod kan bruges. Planten fremmer fordøjelsesprocesserne og har endda smertestillende virkninger – ja, det var faktisk fra mjødurt man først opdagede salycylsyre i 1800-tallet, som i dag anvendes i medicin om Treo og Kodimagnyl.
Hvordan dyrkes den? Mjødurt er en rigtig karakterart for de fugtige så kaldte “højstaudesamfund” og kan findes i landet langs søer og åbredder, i grøfter og fugtige egne: Mjødurt trives mao. med adgang til rigelig vand, men klarer faktisk noget udtørring hvis den er etableret og jorden indeholder godt med organisk materiale. Sætter høje blomsterstande med flødefarvede skyer af velduftende blomster, der rager op over andre mellemhøje planter, men er omvendt også vandt til selv at blive skygget af andre konkurrenter. Det betyder at mjødurt trives fint i de forhold der tit er i halvskyggede skovhaver i vores kystklima med ofte ret meget nedbør. En pladskrævende plante, der skal kombineres med andre højstauder eller skyggetolerante planter, da den efterhånden spreder sig med underjordiske rodstængler.
Mange insekter er tilknyttet mjødurt, der bl.a. udgør levested for natsommerfuglen Følfodbladvikler (Cnephasia stephensiana), den lidet kendte bladruller Apoderus erythropterus, der lader til at være oligofag på mjødurt; den relativt sjældne snudebille Anthonomus brunnipennis; bladhvepsen Cladius pectinicornis; bladbillen Neocrepidodera transversa og snudebillen Phyllobius glaucus.