Daglilje (Hemerocallis spp.)

“Gyldne nåle” er handelsnavnet i Kina for tørrede dagliljeblomster

1L, 65
1,5L, 85
3L, 120

Prangende spiseblomst med mild og sød nektarsmag.

At spise en daglilje for første gang er ofte det, der får selv skeptikere med på idéen om spiselige blomster. Mest iøjnefaldende er deres størrelse og pragt – de kan gøre enhver salat overdådig. Knopper og blomster spises ofte rå sådan, men kan også tilberedes. Vi spiser ofte blomsterne, mens vi går rundt i haven – ét blomsterblad af gangen, for til sidst at spise blomstersvælget, hvor al nektaren sidder. I Asien tørres knopperne og sælges på markeder under navnet ”gyldne nåle” (se billede). Der findes hundredvis af forædlede sorter af denne klumpende, asiatiske staude, der desuden bunddækker udmærket. Visse er stedsegrønne og udgør derfor bedre bunddække end de løvfældende. Dagliljer er kendt for at være nogle af de lettest dyrkede planter. Plant 45 cm afstand for god dækning.

Men er det ikke noget med at liljer er giftige at spise? Her er det godt at kunne sin botaniske taksonomi. Dagliljen er nemlig strengt taget en affodil (Asphodelaceae) og er derfor botanisk set ikke i familie med liljerne, trods navnet.

Vi er i gang med at udvide sortimentet med farver og former. I år sælger vi kun den mørkeorange daglilje.

Kategori: spiselige blomster, bunddække
Top