Bladkål (Brassica oleracea ‘Couve Galega’)

stor potte 65
frø 28

Kortlivet, flerårig kål kendt fra sydstatskøkkenet.

Store, flotte kålblade der kan bruges i supper og simreretter eller som dolma. Vi spiser dem også rå og finthakket i salater, masseret inden så de bliver sprøde og lette at tage på gaflen. ‘Couve Galega’ er en portugisisk sort og udgør hovedingrediensen i nationalretten Caldo verde. De fleste vil forbinde den med sydstaternes soul food-køkken, hvor bladene kendes som collard greens og planten som tree collard eller walking stick (se billede). Modsat de almindelige, en-årige kåltyper høster man aldrig alle bladene, men plukker af de største og lader planten vokse videre. Denne sort har tendens til at blomstre efter 2-3 år og derefter dø, hvis ikke man spiser alle blomsterne. Heldigvis er blomsterne en lige så værdifuld afgrøde med en sød og pebret smag.

Dyrkes i muld- og næringsrig, fugtig jord i sol eller halvskygge. Bladene får faktisk en bedre smag i lidt skygge og har desuden mindre tendens til at blive angrebet af kållarver.

Bladkål befinder sig i den så kaldte ‘Acephala-gruppe’, der ikke danner kålhoveder og derfor kan høstes plukvis. Kendes også som marvkål.

Kategori: flerårig grøntsag