




dyb potte 65
potte 45
frø 28
Delikat, fliget løv og gule blomster med udsøgt sødme.
Få grøntsager tilbyder så mange forskellige madvarer som fennikel – fra løv, pollen, blomster, frø, stængler, rod og naturligvis knold – hele planten er spiselig. Delikat, fliget løv der ligner dild og gule, pollenrige blomster med udsøgt anissmag, som endelig giver frø i august. God til fisk, i supper og friske blade i salater. Absolut en af vores favoritter.
Den grønne bladfennikel her har den bedste smag, men se også den smukke afart kaldet bronzefennikel.
Dyrkning. Klumpdannende og bliver 150-200 cm høj. Undertrykker ikke ukrudt, så plant gennem et bunddække. Trives i lerjord, men veldrænede forhold er nødvendige: Planten bryder sig ikke om stående vand om vinteren og er en smule frostfølsom. En let dyrket plante der bliver stor allerede første år. Selvsår gerne.
Bronzefennikel er et godt flerårigt alternativ til knoldfennikelens mere krævende dyrkningsform, der da også går imod plantens almindelige vækstform, hvor bladskederne skal udvikle så stor knold som vi kender dem fra supermarkederne. At spise de andre dele af planten er intet nyt: Siden antikken har man ladet fennikel løbe i stok og spist dens blade og stængler i stedet for at fremtvinge knolde. Ligesom andre skærmplanter tiltrækker bronzefennikel mange nyttige insekter, bl.a. svirrefluer, hvis larver spiser bladlus.
Fennikelpollen har været en trendy tilkomling blandt krydderierne noget tid, og i hvert fald siden Mario Batali begyndte at servere sin gedeost-tortelloni med tørret appelsin og fennikelpollen på restaurant Babbo i NYC og senere delte opskriften i The Babbo Cookbook. Madskribenten Peggy Knickerbocker holdt sig ikke tilbage, da hun skulle beskrive smagen af fennikelpollen i Saveur: ”Hvis engle dryssede et krydderi fra deres vinger, ville det være dét her.” Typisk købes krydderiet i tørret form, og det er ikke billigt. Et produkt der måske er sammenligneligt med safran (også en type blomsterpollen, specifik støvfanget fra krokus) og er en af de højst prissatte eksportvarer fra Calabrien i Syditalien. Aromaen er ligesom bladene og knolden, men mere fremtrædende, nuanceret og selvsikker med en honningagtig sødme. Nuvel, du kunne så ikke bare have din egen produktion, men også få den ægte, friske vare: fennikelblomster. Brug dem drysset over mange retter til aller sidst, som du ville gøre med peber. Lette sommersupper lives op med et drys. Tørrer man blomsterne – det er sådan ”fennikelpollen” sælges – kan man bruge dem med rodfrugter i ovnen om vinteren. Korn af alle slags parres godt med blomsterne, fra pasta til salater. Eller endda i søde retter, tærter med stenfrugt, brød, muffins. Aromaen er meget alsidig og parres med meget. Tricket er ikke at bruge for det i for store mængder, bare en lille smule (tænk ligesom peber bruges over det hele, men maden skal ikke nødvendigvis smage af peber).