Aronia (Aronia melanocarpa)

120-150 cm, 250,-
50-70 cm (kun Viking), 180,-

Syrlige, bittersøde bær med et at de højeste niveauer af antioxidanter. Kendt fra saftblandinger, god i det salte køkken og med spektakulært flot efterårsløv.

Aronia har i årevis været brugt som læhegn, men har de senere år fået mere anvendelse som forarbejdningsfrugt i bl.a. marmelader og saftprodukter. Saftflaskerne kan koste meget. Heldigvis er de lette at dyrke selv.

Internettet er fyldt med lovprisninger af Aronia. Bærrene indeholder bl.a. store mængder antioxidanter. Men inden vi sælger dette bær på nye ernæringstrends skal det siges: Det gør alle planter der har farvede bær eller blade! Antioxidanter giver bær og blade sine farver, så når du spiser røde hindbær, mørkelilla bærmispel er der antioxidanter tilstede. Aronia udmærker sig ved at have meget høje niveauer, hvilket let kan ses på den måde, de farver ens fingre.

De to sorter vi har til salg er Aron og Viking. Førstnævnte er en dansk forædlet sort, oprindeligt til læhegn og bliver en anelse højere, omkring 2 meter, og mere kompakt vækst end de andre. Viking giver frugt lidt tidligere i august.

Kaldes også Storfrugtet Surbær eller Sortrøn pga. bærrenes udseende.

kategori: busk, frugt
Top